Knud Barfod

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IV,2
• Beskæftigelse: 1494; Godsejer, herredsfoged

Notater:

(IV,5) Sandsynligvis Jens's ældste søn, da han arver Sædding Storgård efter sin far. Den 13/3 1493 forpligtede han sig skriftligt til for sig og sine efterkommere på storgården at give 4 skilling til leje af en eng i Bolkjær til Ribe kapitel. I 1494 og 1502 nævnes han som tingholder eller herredsfoged i Vester herred. Vi kender desværre ikke hans kone, men han havde fem børn (V,1-5) (De ældste archivreg. III d. 13/3 1493, 1494 og 1502).

Familie/Ægtefælle/Partner: Anna. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Godsejer, tingholder, herredsfoged
• Referencenummer: V,1

Notater:

SLÆGTEN I NØRRE NEBEL
Når vi kommer ind i 1500-tallet, sker der store ændringer i Danmarks historie. I 1523 forlader Christian II landet for at søge at samle en hær udenlands til kampen mod den adel, som havde opsagt ham huldskab og troskab. Først i 1531 lykkedes det ham at gøre et forsøg da han satte sig fast i Norge og også hyldes der. Som bekendt blev han imidlertid lokket til Danmark og blev siden holdt fanget her på Sønderborg Slot. Da Christian II.s efterfølger Frederik I dør i 1533, er adelen i begyndelsen utilbøjelig til straks at hylde hans ældste søn, hertug Christian, og situationen udnyttedes af grev Christoffer, der sammen med bl.a. Skipper Klement søgte at rejse bønder og borgere for at få Christian II tilbage på tronen. Når adelen ikke med det samme hyldede Christian III, var det på grund af dennes interesse for Luthers lærdom. I 1517 havde Martin Luther nemlig startet sit oprør mod paven og den katolske kirke. I 1521 blev Luther dømt fredløs, men han og hans tilhængere havde skabt et røre, der også spredte sig uden for landets grænser. Flere og flere danske blev optaget af hans tanker og blandt dem var også kongens ældste søn, hertug Christian. Allerede Frederik I havde været noget vaklende overfor de lutherske tanker og tålt prædikanter som f.eks. Hans Tausen, der fik lov til at prædike i Viborg, og reformationen blev efterhånden en folkelig bevægelse imod højadelen, som i Rigsrådet støttede de højadelige katolske bisper. Resultatet ved kong Frederik I.s død blev derfor den såkaldte "Grevens Fejde" fra 1534 til 1536. I første omgang havde grev Christoffer heldet med sig, da han i sommeren 1534 landsatte sin hær ved Hvidøre på Sjælland, og inden længe var alle øens borge i hans varetægt. Også i Skåne lykkedes opstanden under ledelse af Malmøborgmesteren Jørgen Kock, og desuden lykkedes det også snart at erobre Fyn. Frygten for at Christian II.s parti skulle vinde magten og genindsætte den fangne konge var årsag til, at bisperne i Rigsrådet bøjede sig, og i Rye Kirke ved Himmelbjerget udråbtes da hertug Christian til konge som Christian III. Greven manglede kun at få magten over Jylland, og hér fik han hjælp af Christian II.s gamle støtte Skipper Klement, der i september 1534 landede i Nordjylland, hvor han hurtigt fik rejst vendelboerne i kampen for Christian II.s sag. Mange bønder og borgere sluttede sig til ham, således at han snart beherskede et område, der i Vestjylland nåede helt ned omkring Varde og i Østjylland til omkring Randers. Tilmed havde han været så heldig, at en jysk adelshær, der angreb Klements bondehær den 15. oktober ved Svenstrup syd for Ålborg, havde lidt et sviende nederlag. Krigslykken ændredes dog helt, da Christian III., der hidtil havde været bundet med sin hær ved Lübeck, i november 1534 fik sluttet en foreløbig fred med byen. Nu kunne hans hærfører Johan Rantzau drage med hæren op i Jylland, og allerede den 18. december blev Ålborg stormet. 2000 bønder faldt under kampene og byen blev plyndret. Tilmed blev Skipper Klement fanget og henrettet og inden nytår var hele Jylland i kongens varetægt. Derefter gik det videre over Fyn til Sjælland, og København måtte udholde en lang belejring, før byen måtte overgive sig den 29. juli 1536. For slægten Barfod samler interessen sig naturligvis om forholdene i Jylland, og vi kan i det følgende se, hvorledes det gik. De bønder, der sluttede sig til Skipper Klements oprørere, måtte som straf siden løse sig ved at afhænde gods til kongen eller give en rigelig løsesum i penge eller oftere blive fæstere under kronen. I mange af de 49 herreder, d.v.s. ca. 2/3 af Nørrejylland, som oprørerne havde behersket, blev alle bønder skåret over én kam, og de måtte alle indløse deres gårde, hvadenten de havde deltaget i oprøret eller ej. Da de fleste medlemmer af slægten netop boede i de berørte områder, kunne det ikke undgå at påvirke familien. I en sådan situation måtte man vælge side (Johan Ottosen: Nordens Historie II side 381).

(V,1) Jens Knudsen Barfod hører vi første gang om, da han i 1532 reddede en af kong Frederik I.s mænd, der var sendt til herredet for at indkræve kongeskat. Bønderne blev åbenbart så forbitrede, at de ville slå opkræveren ihjel, for i et kongebrev står der, at Jens Barfod måtte være fri for ranstov, sandemandstov eller noget andet tov for sin livstid, fordi han "lod sig velvilligen findes at undsætte Mads Skriver". I en række grovere sager skulle nogle mænd fra herredet udpeges og afgive en udtalelse - tov - som tinget lagde til grund for dommen, og åbenbart slap Jens Barfod for at skulle deltage hér. Få år efter udbrød Grevens Fejde, og Skipper Klements styrker nåede som før nævnt ned i Vestjylland til omkring Varde. Efter sigende skal de fleste medlemmer af slægten have gjort fælles sag med bønderne til fordel for den fangne konge Christian II. Sandsynligvis er Jens Barfod også gået med, men vi kender ikke noget til hans meriter. Trods alt var han dog efter krigens ophør og efter reformationen den fornemste mand på egnen. I 1541 var han tingholder og herredsfoged, da han tog lovhævd på Tudsmose hussted (Hungerbjerg på Øster Debel Mark i Lunde sogn). Det bevidnes, at han havde ejendommen "inden for alle fire markskel, og kender ingen at have lod eller del deri uden sig og sine søskende". Derved kom han i strid med Nils Skoning, som også gjorde krav på gården, der da lå øde, men i 1542 bevises det, at Jens Barfods far og dennes forældre havde haft Tudsmose før han, og beboerne havde svaret dem både skat og landgilde. Velbyrdige adelsmænd som ridder Otto Krumpen, Henning Qwitzov i Lydom, Palle Bang i Hennegård, Thomas Stygge i Frøstrup, en borgmester, en byfoged og en rådmand fra Varde samt Eske Nielsen dømte da, at Jens Barfod skulle beholde Tudsmose. I 1544 kom han imidlertid i strid med Eske Nielsen i Løftgård og stævnede da som herredsfoged i Vester herred Okuf Stofferskou til Donneruplund og Niels Staffensen til at møde i Viborg, når kongen kom der, for at få klaret en dom, som han mente, at de med urette havde dømt mellem Jens Barfod og Eske Nielsen. I 1553 beseglede han som vidne sin svogers skøde til Thomas Stygge, og i 1562 bor han endnu i Sædding. Som andre oprørske under Grevens Fejde havde kongen også inddraget Sædding Storgård som krongods, og Jens Barfod måtte derfor foruden gæsteri til kongen også svare landgilde. I 1562 måtte gården således betale ialt 10 hestes gæsteri, ½ ørte smør, 2 ørte rug, 2 ørte byg, 1 svin, 1 lam, 1 gås, 2 høns og i penge 12 skilling, der skulle betales til Helmis (1. november) og 12 skilling til Volmis (1. maj) (Frederik I.s registrant, Danske Magasin 4 rk.. 1. bind side 42. H. K. Kristensen: Nørre Nebel og Lydom sogne. 1958 side 145). Han havde tre børn, som vi kender til (VI,1-3).

Familie/Ægtefælle/Partner: Datter af Christian Stygge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: V,2

Notater:

(V,2) Kan have været den næstældste, men rækken af børn kendes ikke. Hun fik i søskendeskifte efter sin far udlagt Tudmose hussted med ager og eng, som hendes bror havde ført sag om. Det lå i Lunde sogn, men hendes mand skødede det den 29. september 1553 til Thomas Stygge i Frøstrup.

Johanne blev gift med Peder Knudsen Glambæk før 1553. Peder blev født i i Søndersthovede i Give, Nørvang herred. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: V,3
• Beskæftigelse: 1554; Godsejer

Notater:

(V,3) Claus Barfod var mere heldig, da han ikke under Grevens Fejde var kommet på bøndernes side. og han forbrød derfor ikke sit gods som de øvrige. Årsagen var, at han havde "tjent til hove i den tid sidste opløb var i Nørre Jylland i Skipper Klements tid". Det har nok skabt nogen misstemning, for han blev nemlig af Peder Skriver i Sønderho anklaget for at have taget mere gods, end han havde før fejden. I 1554 udgik der således en kgl. befaling til Palle Bang, Thomas Stygge og Otto Clausen på Nørholm, foruden 4 bønder, nemlig Chr. Persen og Oluf Christensen i Nebel, Jørgen Tøssen i Dybvad og Dennis i Sædding om at undersøge sagen. Desværre ved vi ikke noget om, hvilket gods Claus Barfod ejede (Ravsnholt: Fra Vester og Nørre Horne Herreder, side 15-16 og Kancelliets Brevbøger 1554). Hvem han var gift med, ved vi ikke, men han har formentlig haft tre børn VI,4-6. Han har sandsynligvis boet i Ålborg; hér er i hvert fald hans ældste søn født.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt navn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: V,4

Notater:

(V,4) I søskendeskiftet efter sin far fik hun bl.a. en eng af Tudmose hussted, som var blevet undtaget i Peder Knudsen Glambæks skøde i 1553. Hun var gift med en uadelig eller som det hed i datidens sprog, en ufri mand, Thomas Kristiernsen i Kvong.

Goridt blev gift med Thomas Kristiernsen i Uadelig, i datidens sprog "ufri". Thomas blev født i i Kvong. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: V,5
• Beskæftigelse: 1553; Godsejer

Notater:

(V,5) Han havde overtaget en af de bedste gårde i Nebel by, men da han også havde kæmpet på bøndernes side under Grevens Fejde, måtte han overgive sin gård til kongen. Han omtales første gang i 1553, da han som vidne besegler Peder Knudsens skøde, men han brugte da blot et simpelt bomærke med omskriften Niels Cnutsen. I 1562 skulle han som afgift til kronen svare følgende: 1 mark 5 skilling 1 album til Helmisse (den 1. november) og til Voldermisse (den 1. maj) samt 2½ øre byg, 1 pund smør, 1 svin, 1 lam og 8 hestes gæsteri. Han er på gården endnu i 1581, men fire år senere er den overtaget af sønnen. Hans kone hed Ester til fornavn og de havde syv børn (VI,7-13), hvoraf de fleste blev i Nørre Nebel, men Hans (VI,13) flyttede til Helsingør og omtales i kap. 4.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ester. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VI,1
• Beskæftigelse: 1574; Godsejer, herredsfoged

Notater:

SLÆGTEN I NEBEL SOGN
Nørre Nebel er stærkt knyttet til Barfod-slægten og denne var fremtrædende i sognet endnu i 1500-tallet. Det var en tid, hvor gårdene som nævnt efter Grevens Fejde og den påfølgende reformation var overtaget af kronen. Sognets beboere levede da under et fællseskab, når jorden skulle dyrkes. Det vil sige, at de nok ejede jorden, men at agerjorden var fordelt i lange, smalle strimler spredt rundt mellem andre gårdes jorder, der lå på lignende måde på byens marker, og der kunne tilmed også ligge nogle strimler på andre byers marker. I landsbyen måtte man rette sig efter de engang fastsatte bestemmelser, der kaldes "Viden" og dyrkningen blev da vedtaget på et grandestævne, og når der bestemtes omrebning, måtte man finde sig i, at få sine agre eller lodder tildelt helt andre steder end før. Nørre Nebel var i fællesskab med Præstbøl, Hundhale og Bolkær som det største fællesskab i Vester herred. Vi har ikke tal for det før end i 1688, men da omfattede fællesskabet 23 gårde med 288 tønder land og 103 tønder hartkorn. En enkelt gård i Nørre Nebel kunne således have sine agre fordelt på mellem 70 og 80 forskellige steder. Hver ager kunne endvidere være afmærket med sten for at naboen ikke skulle pløje ind på ens jord. Til gengæld var de udyrkede arealer, heder, moser, grønninger i fuldkommen fællesskab og de var værdifulde for kvæget i overdrift. Her var ingen lodder, som nogen kunne kalde sin egen. Dette fællesskab kunne dog have sine vanskeligheder, som f.eks. når nærliggende byer udvidede sig ind på dette overdrev. Således var det mellem Lønne og Nebel sogne, da sandflugten engang ødelagde store arealer i Lønne så mange blev drevet fra hus og hjem. Derfor kan det vel forklares, at de søgte at finde erstatning ved at bevæge sig mod øst ind på Nebels område, hvilket bl.a. i 1597 førte til en sag mellem de to byer (H. K. Kristensen: Nørre Nebel by og Lydom sogne, 1958, side 80-86).

(VI,1) Laurits Barfod, Jens Barfods ældste søn, overtog Storgården. Han var tingsvidne i 1564 på Vester herreds ting og anvendte her sit adelige våben ved beseglingen, og den 28. maj 1573 fik han som herredsskriver kongeligt brev på at være fri for landgilde og ægt af sin gård så længe han var herredsskriver. Det må vel være følt af ham som en art oprejsning for ham fra den tort hans far havde måttet lide efter Grevefejden. I 1574 er han endog midlertidig herredsfoged og endvidere fæstede han kongetienden af Nebel sogn, hvorfor han skulle betale et bestemt antal tønder korn i afgift. I 1579 fik han desuden lov til i stedet for at køre lange veje med kornet at betale en gl. daler for hver tønde, og hvor meget det drejede sig om, ser vi i 1584, da forpagtningsafgiften var 5 ørte rug og 12 ørte byg (der gik 24 ørtug på en mark). Endnu i 1800-tallet kunne man se hans navnetræk på skelpælene ude i engene. Laurits Barfod var en stor mand på egnen og vel den fornemste i sognet, så han kunne tillade sig at have den fornemste plads i kirken. I 1576 udsmykkes kirkestolene her med fint træskærerarbejde af Mikkel Tuesen som efterlignede de fine arkantusblade, som han havde set i Ribe. En moderne museumsmand har vurderet hans kunst således: "netop hans snitværker giver en forestilling om hvorledes bondekunstnerens grove hånd har behandlet det fine bladværk. Det bliver kantet og fladt, tungt og gnidret, men alligevel er der en sprælsk opfindsomhed i de idelige variationer af bladslyngene". Der var ikke to stole, som var ens, og foruden bladværker har han også lavet indskrifter, som på den stol, han lavede til Laurits Barfod. Her satte han denne indskrift efter oldtidsdigteren Virgil(???): "Discite justiciam moniti et non temnere Christum - 76", hvilket betyder "Lad Eder påminde, lær retfærdighed og foragt ikke Kristus 1576". Desuden fik stolen indskåret det fædrene våben. Og mens Laurits Barfods stol var den øverste til højre, så var hans kones stol den øverste til venstre i kirken, og her blev der skåret følgende: "Anne Lavrits Kvon, Anno 1576". Ingen skulle være i tvivl om, hvem der var de fornemste på egnen. De øvrige familiemedlemmer fik da plads nedefter efter hartkorn og længste giftermål (Jyske Registre d. 22/5 1573, Kancelliets Brevbøger d. 15/5 1579, og H. K. Kristensen side 35). Også i koret findes et par stole med Barfodvåben og indskrift. Laurits Barfod må være død omkring 1585 og hans kone Anne fik i 1605, efter en søns død, Nebel kongetiende i fæste. De fik syv børn (VII,1-6+25), af hvilke de to ældste, Niels og Claus, der blev præster, omtales i kap. 4 ligesom søsteren Gertrud, som giftede sig med en præst. Efter Laurits Barfods død arvede broderen Peder Barfod (VI,3) Sædding Storgård.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne. Anne døde i Efter 1605. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VI,2

Notater:

(VI,2) Hun blev også i området, selvom Øsse ligger nærmere Varde. Hun fæstede nemlig den 27. april 1570 af kongen sammen med sin mand Jørgen Jensen fra Haltrup i Øsse sogn en anden gård i Haltrup, og hun måtte blive der sålænge hun sidder som enke.

Familie/Ægtefælle/Partner: Jørgen Jensen. Jørgen blev født i i Haltrup i Øsse sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Godsejer, tingsskriver, delefoged
• Referencenummer: VI,3

Notater:

(VI,3) Peder Barfod arvede Sædding Storgård efter broderen Laurits Barfod (VI,1). I 1592 finder vi ham både som tingsskriver og delefoged, og derfor ses han ofte afgøre sager, der er refereret i Kærgaard Birks tingbog, hvor han også optræder som anklager og oplæser af kongelige dokumenter. I januar 1597 tildelte han således bøde til Thomas Marcussen i Sædding, fordi han ikke havde villet "age ham ad Sønderside, da han skulle heden og pante for kongelig skat", men det har nok heller ikke været noget taknemmeligt hverv hverken for den ene eller den anden. I maj samme år var han endvidere lensmanden Albert Friis's stedfortræder vedrørende nogle markskel. I 1597 havde han også en sag med nogle naboer i Bolkær og Præstbøl angående Peder Barfods enge i Hyllested, hvor der var sket skade for 3 læs hø. Endelig ønskede han også i oktober 1597 syn over en ager i Skødstrup, som havde tilhørt hans far, og nu var der pløjet 2 furer jord fra og desuden vedkendte han på kongens vegne noget strandingsgods, der lå i Peder Bremoses gård. Som tingskriver kunne han også have nogle ekstraindtægter. Således ser vi ham i marts 1599 tilbyde de breve, der var skrevet på birketinget de foregående tingdage "om der er nogen i dag, som vil give penning for dem, da fremkom der ingen og ønsket breve". Det vil sige, at han tilbød at foretage afskrifter af domme og tingsvidner, men der var åbenbart ingen, der ønskede det den dag. Endnu to gange samme år finder vi at han tilbyder at afskrive breve "som var ham leveret at indføre", men han fik kun afsat et enkelt. Det har sikkert ikke altid været lige nemt at skulle være dommer over de stridbare bønder, og det er derfor også nok med god grund, at han i tingbogen for året 1600 skriver nederst på siden: "Hjælp Gud nu og altid. Peder Barfod egen hånd". I 1602 var han åbenbart lidt uheldig, for da må han bøde 10 daler "for en forseelse i en genpart af et tingvidne, som ginge mellem jomfru Karen Brokkenhus til Lunderup og Christian Sørensen i Bolkær". Muligvis har det kostet ham skriverstillingen, for samme år oplyses det, at den kongetiende på 5 ørte rug og 12 ørte byg, som han havde i fæste af kongen, nu af kongen var bevilget til sognepræst Jens Rusk i Lønne "for sit sogns ringhed, som er fordreven af sand", men Peder Barfod vil dog kun give Jens Rusk 1 daler i stedet for hver "smal tønde korn", som han årligt yder ham, d.v.s. ca. 24 daler. Det påstod han at have kongebrev på (Riberhus Lensregnskab samt i Kærgård Birks Tingbog og H.K. Kristensen side 140). Peder Barfod døde antagelig 1605, der er det sidste år, hvor jordebogen opfører ham som ejer af Sædding Storgård, og han efterlod sig en kone, der hed Mette, og med hende havde han 4 børn (VII,7-10).

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Kæmner, rådmand, skipper, købmand, brygger
• Referencenummer: VI,4

Notater:

BORGERE I ÅLBORG OG HELSINGØR
Der var - som nævnt - andre medlemmer af slægten Barfod, der søgte deres lykke i byerne, hvor man via købmandsskab eller andet erhverv kunne tjene sig op blandt den velhavende del af befolkningen. Når det har været vanskeligt at følge slægten på landet, bliver det ikke lettere i byerne. Mens man på landet kunne finde personer i forbindelse med retstrætter om landbrugsjorden, har vi blot i byerne mønstringsruller eller andre samlede lister ar holde os til. Desuden må det erindres, at der var både et stort børnetal og et stort antal dødsfald i 1500-tallet. Selvom fødselsprocenten var stor og selvom 10 børn var ganske almindeligt, så gjorde de uhygiejniske forhold og det manglende kendskab til smittekilder, at epidemier som pest, tyfus eller dysenteri kunne gøre et voldsomt indhug i familierne. Især blev byerne ramt af pesten, og deres indbyggerantal kunne blive decimeret. Derfor finder vi ikke nogen stigning i Danmarks befolkningsantal i 1500-tallet. Med andre ord, når vi finder en Barfod med blot et barn, så må vi regne med at enten er alle de ni andre døde eller de børn, der har overlevet, har ikke sat sig spor i de kilder vi kan øse af. Tilmed kan netop disse børn være fædre til nogle personer, hvis afstamning vi ikke kan finde. Dette er en årsag til, at vi kan finde slægtsmedlemmer, hvis tilhørsforhold det er vanskeligt at fastslå. Vi har navnet, men får ikke noget at vide om familieforholdene før vi når så langt op i tiden at der er bevaret kirkebøger og folketællinger. Der kan dog næppe være tvivl om, at én der bærer navnet Barfod eller Barfoed på denne tid hører til slægten.

(VI,4) Niels Barfod er født i Ålborg, hvor hans far Claus Knudsen Barfod (V,3) sandsynligvis boede (og ikke længere i Nørre Nebel). Som voksen flyttede han til Helsingør, hvor han den 24/3 1572 fik borgerskab. I 1580 gav han 12 mark i skat, og i 1581 omtales han som kæmner og aflagde regnskab for byens indtægter. Han må åbenbart være faldet godt til i byen og tjent gode penge for i 1582, 1583 og 1584 gav han hvert år 16 mark i skat, hvilket er en del i betragtning af, at den højeste skat en enkelt person i disse år gav i byen var 36 mark. I 1583 nævnes han i en mønstringsrulle over borgerskabet, hvor det angives at han "førte slagsværd", og året efter den 4. maj 1584 blev han rådmand. Han var en energisk mand, der både var skipper, købmand og brygger. Ved et skifte den 30/1 1584 mellem ham og steddatteren, Marine Johansdatter, beholdt han 2 boder i norge og desuden omtales hovedgården, den ny husbygning nede mod stranden og to haver, den ene på Sanden og den anden på Sletten på byens grund. I 1585 solgte han til sin nabo tolderen Frederik Leyl to bindinger af sin gård med tilhørende grund. Han har ejet hjørnegården Færgestræde-Stengade og foretaget tilbygninger hér, hvorfor den også kaldtes Niels Barfods gård. Han døde i maj 1592. Han var gift første gang med Kirstine Knudsdatter, der var enke efter Johan Butzen, som døde 1579, og anden gang var han gift med Marine Jørgensdatter, hvis forældre var Margrethe Willumsdatter og borgmester i Helsingør 1578-98 Jørgen Maer. Efter Niels Barfods død blev hun gift igen med Herman Rose (Kancelliets Brevbøger 1584-85, L. Pedersen: Helsingør i Sundtoldtiden, Kbhvn 1926 side 423 og 434, Helsingørs Embeds- og Bestillingsmænd ved V. Hostrup Schultz, Kbhvn 1904).

Niels blev gift med Kirstine Knudsdatter efter ER 1579. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Marine Jørgensdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VI,5
• Beskæftigelse: 1536; Præst, luthersk, til Vigsnæs på Lolland

Notater:

GEJSTLIGE OG BORGERE
På denne tid skete der blot i løbet af nogle meget få generationer en fuldstændig ændring af de sociale forhold i Danmark. Middelalderens væbnere og riddere, der endnu havde en vis betydning i 1400-tallet, forsvinder. Enten er der de få, der får øget deres godsmængde og kan regnes til den adel, der nu med højadelen kommer til at dominere, eller de bliver bønder, dog måske storbønder, men som væbnere er der ikke mere brug for dem. Derfor er der opbrud i denne middelstand af jordbrugere, og mange fra disse kredse søger nu nye muligheder, som f.eks. i byerne. Allerede Erik af Pommern (1412-39) søgte at ophjælpe en handelsstand og byernes købmænd i kamp mod hanseaterne. Christian 2 (1513-23) gjorde et nyt forsøg, og det kom til at betyde, at byerne kom til at vokse i indflydelse og at man i højere grad måtte bygge på dem fra statsmagtens side. Direkte ses det af, at mens den gamle forsvarsordning, ledingen, byggede på storbønderne og bøndernes deltagelse, så må man fra 1400-tallet basere indkaldelse af værnepligtige i høj grad på byernes indbyggere. Den frigørelse, som reformationen bragte rent åndeligt, kunne man få rent materielt i den fri luft i byerne, hvor mulighederne for at skabe sig en formue tilmed nu var større end på landet. Derfor ser vi også hvorledes medlemmer af Barfod-slægten bryder op. En del, men ikke så mange, bliver tilbage i landbruget, mens mange driftige søger til byerne eller de søger - efter reformationen i 1536 - ind i gejstligheden. Statsmagten havde overtaget den katolske kirke og alle dens ejendomme, men den lutherske kirke, der nu opstod, beholdt dog sin selvstændighed. De nye bisper var ikke mere godsherrer, og de havde ikke mere privilegier, der kunne lokke unge fra højadelen. Derfor var det nu hovedsagelig borgere eller lavadel, der søgte gejstlig uddannelse. Københavns Universitet var blevet oprettet af Christian I i 1479, og det var det teologiske fakultet, der var toneangivende. Man ser det bl.a. på de forskellige lønninger, der blev givet til professorerne. En teologisk professor fik således 150 daler årligt, mens en professor i jura fik 100 daler, en professor i medicin fik 140 daler og en filosofisk professor måtte nøjes med 80 daler. Da mange nu foretrak et verdsligt studium for at kunne gøre karriere i den nye statsadministration, måtte de derfor søge til udenlandske lærdomscentre. Det fordrede imidlertid både energi og en økonomisk baggrund, som ikke alle havde. Det er bemærkelsesværdigt at vi finder en Barfod blandt de aller første lutherske præster, der blev udnævnt.

(VI,5) Han blev allerede i 1536 indsat af biskop Peder Palladius som den første lutherske præst til Vigsnæs på Lolland. Han var "en så elskelig mand, at ingen kunne hade ham" og i modsætning til sin katolske forgænger, satte han ikke pris på gilder og drikkelag. Han var præst hér indtil 1569, men om han var gift vides ikke.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: 1558; VI,6

Notater:

(VI,6) Var sandsynligvis søn af Claus (V,3), idet han boede i Ålborg. Han var medlem af "Guds Legems Laug eller Papegøjegildet" i Ålborg, hvor han sammen med 7 andre gildebrødre fastelavns søndag 1558 "indbad, at hvilken gildebroder, gildesøster eller andre, som sværger nogen ed hér i lauget eller laugsgården, da skal de give for hver ed 1 album i bøssen". Kort sagt: Det er forbudt at bande (Danske Magasin 4 rk. 1 bind side 123).

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt navn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VI,7
• Beskæftigelse: 1562; Gårdmand

Notater:

Også de fleste af Niels Barfods (V,5) børn blev ved landbruget, hvor de havde gårde forskellige steder i Nørre Nebel, så der var således stadig et indslag af slægten i Nebel.

(VI,7) Jens Barfod sad ligesom sine slægtninge på en af de bedste gårde i Nebel by. Gårdens afgift til kronen var i 1562 1 mark 5 skilling 1 album, der skulle betales til Helmisse og Voldermisse samt 2½ ørte byg, 1 pund smør, 1 svin, 1 lam og 8 hestes gæsteri. Han delte gården med sin bror Eske. Jens Barfod har øjensynlig været en hidsig mand, for i en strid med et par Torbøl-mænd om en ko skar han øret af koen. Han var gift med Kirsten Jepsdatter fra Torbøl, der også tilhørte en stridbar selvejerbondeslægt i Torbøl. En søndag i 1615 kom hun i voldsom strid med sin svigerinde, Eske Barfods kone, idet hun havde sat sig nærmest "knappen" i kirkestolen og ikke ville vige pladsen for Eskes kone (der også hed Kirsten), der så under hele gudstjenesten blev stående foran hende, da hun naturligvis ikke kunne drømme om at sidde bag hende, idet pladsen tilkom den familie, der havde mest hartkorn, og det havde Eskes. Eske Barfod gik nu til retten og førte vidner på, at hans kone sad yderst i stolen, som hørte til gården, og da hun var ældre og ældre gift end Kirsten Jepsdatter (Jens' kone) "lyste han hende en fuld vold til" og retten bekræftede da også Eske Barfods kones ret stil stolestadet (H. K. Kristensen side 193). Der er lidt usikkerhed om denne historie, der har modsatte resultater i henholdsvis 19 Generationer og Barfod Sagaen, mens Kristensens bog ikke meddeler, hvem der vandt.

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Jepsdatter. Kirsten blev født i i Torbøl. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VI,8
• Beskæftigelse: 1597; Gårdmand

Notater:

(VI,8) Han blev i 1597 stævnet af sin slægtning præsten Niels Barfod (VII,1). Det var tilmed Peder Barfod (VI,3), der som tingholder måtte lede sagen og uddele en bøde på 2 mark danske til ham, "for han haver volddreven Hr. Niels hans enge udi Bolkær eng med hans hest og jaget hans øxen løse, og for han har voldtyret hans eng ved vejen". Ved denne lejlighed omtales også hans to søstre Kirsten Nielsdatter (VI,10) og Maren Nielsdatter (VI,12). Eske Barfod har åbenbart tillige været lidt voldsom af sig, idet han 1598 havde slået en kone i byen, hvad han også måtte bøde for (H.K. Kristensen side 35 og Kærgård birks tingbog 1597). Hans kone hed også Kirsten ligesom broderens, og de havde en strid om stolestadet i kirken omtalt under Jens Barfod (VI,7). De havde 2 børn (VII,13-14).

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VI,9
• Beskæftigelse: 1591; Degn i Sneum og Tjæreborg

Notater:

(VI,9) Han blev degn til Sneum og Tjæreborg og indskar sit navn i degnestolen sammen med en fod og årstallet 159(1?). To slægtninge gjorde det også, Mads Ibsen Barfod (VII,15) i 1646 og Nicolaus Barfodius (VIII,7) i 1641. Der er blot sket det, at degnestolen ikke mere eksisterer.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: 1597; VI,10

Notater:

(VI,10) Omtales i 1597, da hun sammen med søskende og mor blev stævnet for at have ladet noget kvæg græsse i præstens eng.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VI,11

Notater:

(VI,11) Ib eller Jacob Barfod kendes ikke nærmere, men må være far til Mads Barfod (VII,15).

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt navn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VI,12

Notater:

(VI,12) Omtales 1597, da hun sammen med søskende og mor stævnes for at have ladet noget kvæg græsse i præsten eng.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Købmand?
• Referencenummer: 1583; VI,13

Notater:

(VI,13) Han forlod Nørre Nebel for at søge lykken under helt andre forhold. Vi møder ham nemlig som borger i Helsingør, hvor han kommer til at gøre sig godt gældende. Første gang finder vi ham i en mønstringsrulle over borgerskabet i 1583. I modsætning til sin fætter Niels (VI,4) skal han kun have ført "kort værge". I 1610, da hans kone Inger Hansdatter døde, ser vi, at han indgik forlig med sin datter om arven efter moderen. Endnu i 1622 nævnes han i kæmnerregnskabet, men hvornår han døde vides ikke. Han havde tre børn (VII,16-18).

Familie/Ægtefælle/Partner: Inger Hansdatter. Inger døde cirka 1610. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: VII,1

Notater:

(VII,1) Første gang vi hører om ham, var da han i 1589 studerede i Rostock, og den 30. april 1592 blev han ordineret til Nebel kirke. I 1597 fik han erstatning af Eske Nielsen Barfod (VI,8), fordi han og nogle andre havde "volddreven hans enge udi Bolkær eng med hans hest og jaget hans øxne løse, og fordi han haver volddreven og voldtyret hans eng ved vejen". I året 1600 stævnede han en mand i Houstrup for en gæld på 5½ daler, og i 1605 nævnes han som fæster af en gård i Præstbøl. Det gik imidlertid tilbage for ham, og i hans sidste år blev der flere gange gjort udlæg i hans bo for gæld. Således havde Morten Christensen fået en bolster dyne, en hoveddyne, 2 hovedpuder, en saudugs dundyne, 4 alen sort "engelste" og et skrin. I 1612 tilbød han præsten at indløse det samtidig med at han forlangte en egekiste tilbage, som han havde solgt ham, men vel ikke fået betaling for. Kort efter stævnedes han for en gæld på 35 rdl., og der blev gjort udlæg i en stabelseng med drejelsomhæng i storstuen for 2 daler, et langt kandeskab i køkkenet for 1 daler, en vogn med hammel og kobbel for 2 daler samt 9 rugagre i Mandstoft, 4 på Gammeljord, 5 på Kirkeager og 1 i Nørtoft for 11 øre rug 22 rdl., og desuden en bagplov med jern på, en plovstelde (til hjulploven), 1 dret (seletøj) og kobbel for ialt 1½ daler og 5 bygagre i Nørtoft for 8½ daler 1 mark danske. Sådan fortsatte stævningerne både i dette og det næste år, indtil man ikke kunne finde noget at udsætte i hans gård og bo og udelukkende måtte ty til jorden. Den 17. december 1613 døde han og i årene efter var det hans enke, Anne, der blev stævnet. Hun havde iøvrigt i 1612 været i strid med en bonde i Præstbøl, der havde slået hende i hovedet med en sten (Vester Horne herreds Tingbog 1613 og H.K. Kristensen side 52-53). Af Viborg Landstings Dombog fra 23/11 1622 fremgår det, at der den 23/2 1602 var blevet afgjort en sag hvori pastor Niels Barfoeds arvinger anføres (oplysning fra Holger Hertzum): Hendrik Nielsen (VIII,39) Jørgen Nielsen (VIII, 40), Klaus Nielsen (VIII,41), Laurits Nielsen (VIII,1 - den eneste vi kender lidt til), Albert Nilesen (VIII,42) og Ingeborrig Nielsdatter (VIII,43).

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne. Anne døde efter ER 1612. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: VII,2

Notater:

(VII,2) Var ligesom sin ældre bror Niels (VII,1) blevet gejstlig. Han var 1593 blevet kapellan i Sneum og i året 1600 blev han også sognepræst hér. På prædikestolen findes de 4 evangelister malet med deres navne under, men over Mattæus står der "Her Claus Barfodt 1604. Muligvis er det indsat af en af hans efterfølgere, der ikke har kunnet finde anden plads for at hædre den, der formentlig har skænket prædikestolen til kirken. Natten mellem den 11. og den 12. oktober 1634 ramte en vældig katastrofe hele Sønderjyllands vestkyst. Med stormen kom en stormflod, der gennembrød digerne, og havet og stormen var så kraftig, at skibe blev kastet langt ind i land, huse styrtede sammen, presset af både vand og storm og samtidig trak et voldsomt uvejr med torden og lynild henover landet. "Luften var fuld af ild, hele himlen brændte, og Gud Herren lod det tordne, regne, hagle, lyne og vinden blæste så stærkt, at jordens grundvold bevægede sig" har et øjenvidne fortalt. Alene på øen Nordstrand druknede 6000 af øens 9000 indbyggere, og omkring 50.000 stykker kvæg og heste omkom i bølgerne hér. Også nordligere trængte vandet langt ind i landet, så sognene led betydelige skader. Det gik også ud over præsterne "så at en del har mistet både huse, boskab, kvæg og andet, som de havde haft, og kun en part, en ringe del har de igen beholdt". Biskoppen pålagde derfor ved kongebrev af 17/2 1635 de andre præster i stiftet at de skulle komme nødlidende præster til hjælp. I 1621 mageskiftedes præstegården i Sneum imidlertid med en bondegård i Allerup. Præsten måtte ofte føre sager for at få sit tiendekorn som f.eks. i 1637, hvor en bonde skyldte ham 1½ tønde tienderug eller 7½ sletdaler. I december 1640 ser vi ham bruge sin søn Ingvar Barfod (VIII,5) som sin fuldmægtig i disse sager. Han døde den 1. juli 1641, men uheldet forfulgte dog familien, idet hans arvinger 8 år efter hans død, den 6/11 1649, på Skads herreds ting førte vidner på, "at salig Hr. Claus Barfods hus og Allerup præstegård i 1634, 35, 36 og 37 med gespenst eller spøgelse har været beladen og desmidlertid dermed hårdeligen været anfægtet, hvoraf han både selv med hustru og børn blev tribuleret, såvel som andre, hans hus besøgte, så og led stor skade på hans formue, gods, bøger og breve, som en part deraf blev kastet på ilden og opbrændt, en part i andre elendige måder blev ruineret og ilde medhandlede, så der tit og ofte i de førnævnte åringer måtte holdes vagt i huset for ildebrands skyld". Han var gift med Maren Knudsdatter, der overlevede ham og muligvis var datter af den sognepræst i Sneum, Knud Hansen, der var hans forgænger (Skads herreds Tingbog 1636-40).

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Knudsdatter. Maren (datter af Knud Hansen) døde efter 1641. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VII,3

Notater:

(VII,3).

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Iversen. Niels blev født i i Hoven, Nørre Horne herred; døde den 30 mar. 1621. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VII,4

Notater:

(VII,4) Hendes mand og en af sønnerne tog Barfod-navnet. De tre, der ikke tog navnet hed: Jørgen Jørgensen Grimstrup, Kirstine Jørgensdatter og Anna Jørgensdatter. Kirstine bliver dog gift med pastor Søren Pedersen i Brørup sogn, og de fik en søn, Laurids Sørensen Barfod (VIII,20, men ER egentlig IX generation) der også bliver præst.

Der har muligvis været en femte, Lene Jørgensdatter, der blev gift med Jens Buch i Nagbøl 12/6 1608.

Familie/Ægtefælle/Partner: Jørgen Jørgensen. Jørgen døde i 1618 i Død ca.. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Gårdmand, delefoged, herredsskriver
• Referencenummer: VII,5

Notater:

(VII,5) Havde en gård i Allerup i Skads herred. Han var delefoged eller herredsskriver, men flyttede senere til Roust i Grimstrup sogn, der dog også ligger i Skads herred. Ulykkeligvis blev han syg, og den 16. maj 1640 påtog pastor Knud Barfod (VIII,6) i Sneum sig derfor den forpligtelse at underholde ham og hans kone i deres levetid mod at deres søn Laurits årligt skulle give Knud 10 daler. Hvornår han døde ved vi ikke.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt navn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Godsejer, bonde
• Referencenummer: VII,6

Notater:

(VII,6) Thomas Barfod, der var brorsøn af Peder Barfod (VI,3) og yngste søn af Laurits Barfod ((VI,1) overtog Sædding Storgård efter onkelen (Peder) sammen med Jens Christensen. Første gang vi hører om Thomas, er da han er i tjeneste i 1605 hos Erik Vasbyrd, og samme år anklages for at have rømt af tjenesten samt medtaget nogle guldknapper, sølvdaggerter og mere, ligesom han også havde oppebåret en del af Vasbyrds landgilde i Nørrejylland. Da Thomas Barfod nu opholdt sig i Riberhus len, gav kongen lensmanden hér ordre til at pågribe ham og overlevere ham til Vasbyrd. Thomas Barfod må imidlertid have kunnet klare for sig, idet han som fri mand den 7. august 1608 fæstede halvparten af Storgården og gav 80 daler i indfæstning. Under gården hørte tillige et hus i Nebel by. I 1609 og 1622 omtales han som værende blandt "de otte mænd" i Sædding, d.v.s., at han var blandt de nævninge eller sandemænd, der skulle udtale sig, når der behandledes grovere sager. Han måtte dog samme år, 1609, betale 15 daler i bøde, fordi han havde "skeldet" Peder Christensen for en mynde, og fordi han sloges på Nebel kirkegård. Desuden havde han også på anden måde været mindre heldig, da han sammen med Jens Christensen og C. Kallesen i 1618 måtte bøde, fordi de "tog gunst eller gave af Hr. Svend, før han måtte bekomme Nebel kald". Kort sagt, de havde solgt embedet og det måtte de nu bøde for, og Christensen måtte bøde 20 daler, Barfod 5 daler og Kallesen 4 daler. Gårdfællesskabet af Storgården var iøvrigt en indviklet sag, der ikke alene omfattede jorden og bygningerne, men også ser ud til at have omfattet risikoen ved at være nævning. Dømtes der forkert, kunne man nemlig drages til ansvar. Den 19. maj 1609 skete det netop, og Thomas Barfod måtte henvise til, at da Jens Christensen havde vedtaget at gøre "sandemænds tog af den gård de begge ibor, da ville han stande halvt af alle udgifter, halvt last og halvt brast" med ham. Thomas Barfod har imidlertid ikke rigtigt kunne klare de økonomiske forhold i det hele taget, for da han døde i 1626 overtog Karl Hansen gården for blot 65 rigsdaler i indfæstning. Desuden frasagde Thomas Barfods børn sig arv og gæld, men tilsyneladende har hans enke Lisbeth Sørensdatter ikke gjort det. Hun blev nemlig ofte i de følgende år plaget for den gæld, som han havde efterladt sig. Siden blev hun gift med Jacob Kristensen, der tilmed i 1630 blev dømt til at betale 215 daler 3½ mark til en Vardeborger for Thomas Barfods gæld, og efter at hun derefter blev gift med Karl Hansen, blev denne i 1633 mindet om, at han til Therkel Brixen i Præstbøl skyldte 7 mark, som "rester med Lisbeths part af et brev, som salig Thomas Barfod har udgivet". Hun blev endnu engang gift og denne gang med Eske Hansen, men også han måtte i 1640 betale en restgæld, da han blev stævnet for halvparten af salig Thomas Barfods gæld til delefogden Hans Nielsen på ialt 2 ørte rug samt 10 rigsdaler og 5 skæppe byg foruden rente i 14 år, nemlig ialt 8 rigsdaler og 4½ mark (Riberhus Lensregnskaber 1622-27 og Kærgård Birks tingbog 1631-40). Thomas Barfod og Lisbeth Sørensdatter havde 8 børn (VIII,10-17). Laurids Barfod (VIII,10) og Maren Barfod (VIII,13), der flyttede til Tåsinge; Peder, der flyttede til Thy; de øvrige Karen (VIII,12), Ingeborg (VIII,14), Kirsten (VIII,15), Ane (VIII,16 og Mette (VIII,17) kender vi blot fra boopgørelsen i 1626, da alle fragik arv og gæld den 24/3. Sædding Storgård var således nu gået ud af Barfodslægtens hænder, idet det blot var enken, der var tilbage. Nu er det Jens Christensen, der overtager Barfodernes rolle og bl.a. bliver byens oldermand og i det hele taget optræder på bymændenes vegne med stor dygtighed. Jens Christensen døde den 16/5 1630 54 år gammel.

Familie/Ægtefælle/Partner: Lisbeth Sørensdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VII,25

Notater:

(VII,25) Kender vi blot fra 1606, da han sammen med en anden person, Ib Neten, efter kgl. befaling skulle sendes fra Ribe til København den 11/9 for at straffes for "deres ondskab, de have bedreven her i lenet". Imidlertid står der i Riberhus Lensregnskaber, at hans mor Anne Laurits kone i Sædding tingede for ham for nogle ituslåede vinduer for 30 daler. Vinduer var da kostbare, og hvad det endelige udfald blev, kender vi ikke (Riberhus Lensregnskaber oplyst af Holger Hertzum).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: 1609; VII,8

Notater:

(VII,8) Hun omtales blot i 1609, men ellers kender vi ikke noget til hendes skæbne.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VII,9
• Beskæftigelse: 1594; Teologistuderende i Rostock

Notater:

(VII,9) Kendes kun fra en fortegnelse over studerende i Rostock fra 1594, hvor der står: Johannes Barfott cymber Seddingensis. Han kan muligvis være en søn af Peder Barfod (VI,3), men det er ikke sikkert.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VII,10
• Beskæftigelse: 1583; Gårdmand

Notater:

(VII,10) En søn af Peder Barfod (VI,3), der havde siddet på Storgården, var Claus Barfod, der også havde en gård i Sæddinge. I 1583 fik han lensmandens bevilling til året efter kongens stadfæstelse at måtte sammenlægge 2 bol i Sønder og Nørre Sædding, der var tilfaldet ham som arv. Desværre blev det åbenbart for meget for ham i det lange løb, for i 1600 måtte han låne 100 daler mod pant af sin slægtning Morten Barfod (VI,14). Det hjalp ham tilsyneladende ikke nok, thi selvom han endnu i 1612 nævnes som selvejerbonde, kunne han dog ikke nogle få år efter betale herlighedsafgiften til Riberhus, hvorfor gården blev tildømt kronen. I 1633 købte dog Morten Barfods søn Jacob Barfod (VII,19) gården tilbage. Claus Barfod ejede imidlertid også halvdelen af en selvejergård i Tømmerby i Gørding herred, men også her var det gået galt, for i 1609 blev han stævnet af Maren Skram til Fårup for en gæld på 5 daler, og også Anders Juel fra Kolding stævnede ham for 50 daler, for hvilke han havde pantsat den halve gård i Tømmerby, og da han ikke kunne betale gælden, måtte Anders Juel overtage gården. Da han døde, var han stærkt forgældet, og hans arvinger frasagde sig arv og gæld. Hans søn Christian Barfod (VIII,19) overtog gården i fæste, men desværre kender vi ikke mere til hans videre skæbne (H.K. Kristensen, side 157).

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt navn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Købmand?
• Referencenummer: VII,11

Notater:

(VII,11) Han har sandsynligvis boet enten i Ålborg eller Helsingør. Han har i hvart tilfælde haft 4 sønner, hvoraf de tre slog sig ned i Trondheim i Norge. Forbindelsen hertil er ganske naturlig, da man jo må huske, at på denne tid var det havet, der forbandt landsdelene. Det var nemmere og mere sikkert at sejle end at færdes til lands, hvor der ofte slet ikke var noget der hed landeveje.

Teori: Kåre Hasselberg, 6-6 2013:
Jørgen Nielsen Barfod i Trondheim (f.c1608, død 1663). Det er slett ikke sikkert at han var en Barfod. Jeg tror det var Henry Berg som introduserte ham som en Barfod i sin "Trondheim før Cicignon" på 1950-tallet. Jeg har ikke klart å finne hans kilde for denne påstanden. Jeg tvivler også på at han er bror til Claus og Laurids Nielssønner Barfod som også bodde i Trondheim på samme tid. Disse to har begge to en datter Anne/Anna og kan hermed godt være identiske med presten Niels Lauridsen Barfods sønner av samme navn. Disses mor var en Anna. Men Jørgen har ingen datter Anna. Derimot vet man om en datter Karen som døde som barn. Dessuten har han en K i sitt segl og burde da heller tilhøre en familie K... . I kilder fra Trondheim finner jeg heller ingen tegn til at at det har vært noen forbindelse mellom Jørgen og de to sikre Barføttene Claus og Laurids. Det eneste tegn som kan tale for at Jørgen har vært en Barfod er at på gravsteinen hans finner man initialerne G, N og så en bokstav som kan tolkes som en B. Men den kan også være en K, om strekene over og under B'en ikke er en del av bokstaven. Dette kan kanskje tolkes som en latinisering av navnet, Gregorius (for Jørgen) Nicolaii (for Nielsen). Den sidste bokstaven er mer usikker, siden der er tvivl om det er B eller K.
Mitt forslag er at Claus og Laurids overføres til barna til presten Niels Lauridsen Barfod, mens Jørgen kan til nød stå som en mulig sønn av Niels Barfod i Helsingborg eller Ålborg.
Inntil videre.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt navn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Købmand?
• Referencenummer: 1560; VII,27

Notater:

(VII,27) Formentlig søn af Søren Barfod (VI,6) Bliver (som faderen) medlem af Guds Legems Laug i Ålborg; det sker St. Valborgs dag i 1560.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VII,12
• Beskæftigelse: 1619; Gårdmand

Notater:

(VII,12) Han kunne overtage sin fars del af gården, som han i 1619 havde sammen med sin onkel, der havde den anden del. Han sad der endnu i 1645, men får år efter har hans søn (Jens Barfod VIII,25) fæstet gården.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt navn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VII,13
• Beskæftigelse: 1645; Gårdmand

Notater:

(VII,13) Sad en tid sammen med fætteren Niels (VII,12) som ejer af den fædrene gård i Nebel. Vi kender ham hér fra årene 1645 og 1661, og desuden ved vi, at han i 1637 havde måttet bøde 12 daler for "lejervidde" d.v.s. utugt. Gården gik siden over til sønnen Peder Barfod (VIII,26).

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt navn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Gårdmand (?)
• Referencenummer: VII,14

Notater:

(VII,14) Som flere i familien skejede han også ud, men det er vel et spørgsmål om, hvor meget man skal lægge i alt dette, for vi kender nemlig kun personerne gennem retsbøger og skøde protokoller, og derfor får vi kun kendskab til den ene side af deres tilværelse. Niels Barfod fik imidlertid bøder for slagsmål og lejermål. Slagsmålet foregik i hans eget hus, og han påstod ganske vist, at det var modparten Th. Lassen, der havde overfaldet ham med "seks hårgreb".

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VII,15
• Beskæftigelse: 1646; Degn i Sneum

Notater:

(VII,15) Var degn i Sneum og ridsede sit navn og en bar fod samt årstallet 1646 i degnestolen, der dog ikke længere eksisterer. Det samme gjorde slægtningene Knud Barfod (VI,9) og Nicolaus Barfodius (VIII,7).

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt navn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: 1610; VII,16

Notater:

(VII,16) Kendes kun fra skiftet efter moderen i 1610.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Soldat, sergent
• Referencenummer: 1618; VII,17

Notater:

(VII,17) Den 14. oktober 1618 udgik der ordre til Mogens Kaas, at han skulle forordne ham til en sergent eller en anden bestilling, som han kan være dygtig til, når der bliver en plads ledig i hans regiment (Jyske Tegnelser 1618).

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Straffefange?
• Referencenummer: 1620; VII,18

Notater:

(VII,18) Har boet i Malmø, og da han var blevet udtaget til at arbejde på Frederiksborg Slot var han sammen med en anden undveget. Den 26/9 1620 udgik der derfor brev til lensmændene om at eftersøge ham og hvis han blev fundet skyldig og blev dømt til kongens arbejde, skulle han straks efter dommens afsigelse sendes tilbage til Frederiksborg Slot.