Karen Clausdatter

Karen blev gift med Frederik Seidelin i 1699. Frederik (søn af Hans Hansen Seidelin og Sophia Davidsdatter) blev født den 7 jan. 1667 i Holmens Kirke Sogn; døde den 29 apr. 1729. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Claus Seidelin blev født den 26 jan. 1702 i Nykøbing F., Falster Sønder, Maribo; blev døbt den 28 jan. 1702 i Nykøbing F., Falster Sønder, Maribo; døde den 16 maj 1782 i Nykøbing F., Falster Sønder, Maribo; blev begravet den 24 maj 1782 i Nykøbing kirkes kor.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Rådmand og Klædekræmmer i København.

Notater:

Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres om Claus Iversen Assens:

Sophia Davidsdatter blev gift 2. gang 1678 (Bevilling 13. Februar) med Enkemand CLAUS IVERSEN ASSENS, * 23. April 1624. Søn af IVER POULSEN GAMTOFTE (* 29. November 1591. Fra 1618 eller senere Forpagter af Bispebogaard i Gamtofte Sogn ved Assens. Gift 1619. Død ?) og Hustru KAREN LAURIDSDATTER.

Claus Iversen var en anset Klædekræmmer i København, hvor han ejede nuværende Nr. 15 og 17 paa Amagertorv, som i Grundtaksten af 1668 sattes til 400 Rd., dertil hørte Nr. 18 i Læderstræde. Desuden ejede han nuværende Nr. 21, 23 og 25 i Gothersgade og (1668) Nr. 39, 41 og 43 i Grønnegade. 1658 deltog han i Adresserne om Privilegierne og blev siden en af )}De 32 Mænd« (Københavns Borgerrepræsentation), hvilket Ombud han beklædte 1684 og senere, indtil han i 1688, den 31. Juli, blev Raadmand, men døde samme Aar og blev begravet den 28. August i sit Gravsted i den mellemste Kirkegang i St. Nikolai Kirke.
I sit andet Ægteskab med Claus Iversen havde Sophia Davidsdatter ingen Børn.

Af de ved Sophia Davidsdatters Ægteskab med Claus Iversen sammenbragte Børn blev Sophia Davidsdatters 2 Sønner af første Ægteskab med Provst Hans Seidelin, HANS og FRIDERICH SEIDELIN, henholdsvis 1692 og 1699 gift med Claus Iversens 2 Døtre af hans andet Ægteskab med Megtele Villumsdatter Fuiren, DRUDE MARGRETHE CLAUS DATTER og KAREN CLAUSDATTER.
Claus Iversen fæstede 24. Februar 1662 et Gravsted i den mellemste Kirkegang i St. Nikolai Kirke i København. Deri blev begravet: hans anden Hustru MECHTEL (MEGTELE) FUIREN og 3 Børn 28. Februar 1677; han selv 28. August 1688; hans 2 Sønner af andet Ægteskab: VILLUM CLAUSEN 2. December 1695 og IVER CLAUSEN 30. September 1696; hans ældste Datter, Kancelliraad (senere Konferensraad) HANS SEIDELINS Hustru, 22. April 1711; dennes Svigersøn Magister IVER BRINKS 2 Børn 27. Juli 1711 (antagelig af dennes første Ægteskab); samt Claus Iversens tredie Hustru SOPHIA DAVIDSDATTER (Konferensraad Hans Seidelins Moder) 27. April 1716. - Gravstedet fornyedes 24. Januar 1736 af Konferensraad HANS SEIDELIN (død 1740), 27. Juli 1768 af dennes Dattersøn, Magister IVER BRINKS Søn, Konferensraad HANS DIDERICK BRINCK-SEIDELIN for 40 Aar, der regnedes fra 24. Januar 1736 - 24. Januar 1776. Sidstnævnte fornyede det atter 8. Oktober 1776, at regne fra 24. Januar s. A.

Claus Iversen havde været gift 2 Gange før sit Ægteskab med Sophia Davidsdatter:
Hans første Hustrus Navn kendes ikke, ligesom det heller ikke vides, hvornaar hun er død. I dette Ægteskab var 1 Søn, JENS CLAUSEN, der ved Faderens Død var Borger i København. Han var gift, og baade han og hans Hustru levede i 1692, da de var med til hans Halvsøster DRUDE MARGRETHE CLAUSDATTERS Bryllup med HANS SEIDELIN.
Claus Iversen giftede sig 2. gang 1661 (Bevilling 4. April) med MEGTELE VILLUMSDATTER FUIREN, der som nævnt blev begravet 28. Februar 1677 i St. Nikolai Kirke. - I dette Ægteskab var mindst følgende 5 Børn, der blev voksne:
a. IVER CLAUSEN, * c. 1669, død 1696, 27 Aar gl., begr. 30. September i St. Nikolai Kirke.
b. VILLUM CLAUSEN, * c. 1671, død 1695, 24 Aar gl., begr. 2. December i St. Nikolai Kirke.
c. HENRIK CLAUSEN, * c. 1672. Student 1690 fra Metropolitanskolen. 1707 Sognepræst i Stenderup ved Kolding. Død 12. August 1727, 55 Aar gl. Han var Farfader til Sognepræst i Glud og Hjarnø POUL CHRISTIAN CLAUSEN, der var gift med Farfaderens 2 Svogres Fætter Magister NICHEL SEIDE¬LINS Oldebarn ANE MARGRETHE LANGBALLE, - Sønnedatter af WITTA NICHELSDATTER SEIDELIN og Krigsraad NIELS LANGBALLE.
d. DRUDE MARGRETHE CLAUSDATTER, * før c. 1675, død 1711. Gift1692 med HANS SEIDELIN.
e. KAREN CLAUSDATTER, * c.1675, død 1712, 37 Aar gl. Gift1699 med FRIDERICH SEIDELIN.

Claus blev gift med Megtele Villumsdatter Fuiren. Megtele (datter af Villum Fuiren og Drude Charisius) blev født i 1635; døde i feb. 1677. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Forpagter

Notater:

Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres:

IVER POULSEN GAMTOFTE, * 29. November 1591. Gik i Assens latinske Skole, 1599-1602, derefter i Odense danske Skole til 1604, 1604-06 i Regneskole hos JOHAN OLUFSEN til St. Petri i Hamborg; han kom saa som Kramboddreng til HANS SKALLE i Assens og var hos ham som Dreng og Svend til 1615, hvorefter han var i Tjeneste hos JOHAN SCHULT i København 1616-17. Marts 1618, da han drog hjem til Gamtofte, hvor hans Fader skaffede ham Forpagtningen af Bispebogaard, som dengang laa i Gamtofte Sogn. Død ?

Gift 1619 med KAREN LAURIDSDATTER. - De havde 3 Børn: CIDSEL IVERSDATTER, * 26. Juli 1620, LAURITZ IVERSEN, * 26. Januar 1622, samt CLAUS IVERSEN (ASSENS), * 23. April 1624.

Iver blev gift med Karen Lauridsdatter i 1619. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Vinhandler og rådmand i København.

Notater:

Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres:

VILLUM FUIREN, * 1603. Nævnes 1633 som Købmand og Borger i København, hvor han var Vinhandler og 1638 blev Medlem af Danske Kompagni. 1648 var han en af de udvalgte Borgere, der valgte Deputerede til Kongevalg; 1658 deltog han i Adresserne til Kongen i Anledning af Privilegierne og blev 14. April 1659 en af »De 32 Mænd« og 13. August 1660 Raadmand i København.

Til den fremragende Plads han saaledes kom til at indtage i København, bidrog sikkert hans Formue og Besiddelser ikke lidt. Han ejede Gammelstrand (nuværende) Nr. 36, 19 Vaaninger i Mikkel Bryggers Gade, l Gaard i Peder Hvitfeldts Stræde (hvor der var en Villum Fuirens Gang med Smaahuse), 2 Vaaninger i Fiolstræde, 2 Huse i Springgade og l Gaard i Grønnegade samt l Have i St. Anne Stræde og l Frugthave ved Kongens Have, som han maatte afstaa p. G. a. de nye Fæstningsværker.

Død 16. Juli 1664 i sit 61. Aar, begravet 25. s. M. i den søndre Kirkegang i St. Nikolai Kirke i København.

Gift med: DRUDE CHARISIA, død 1649, begravet 22. Marts i sin Mands Gravsted i St. Nikolai Kirke.

Villum blev gift med Drude Charisius. Drude (datter af Jonas Charisius og Anna Pedersdatter) blev født i 1610 i København; døde i mar. 1649 i Sct. Nikolai, København; blev begravet den 22 mar. 1649. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DRUDE CHARISIUS, død 1649, begravet 22. Marts i sin Mands Gravsted i St. Nikolai Kirke.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Sognepræst.

Notater:

Fra den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres:

POUL ENEVOLDSEN, * 1556 eller 1557 i Sevel mellem Skive og Holstebro. Student fra Odense Skole. 1579 Kapellan ved St. Albani Kirke i Odense. 1585 blev han - efter sin Svigerfader (Anders Jepsen Maas) - Sognepræst i Gamtofte ved Assens, hvor han var Præst i 58 Aar (og hvor hans Sønnesøns Dattersøn DAVID SEIDELIN var Sognepræst 1738-91). Død 14. september 1643, 87 Aar gammel, begravet i Gamtofte Kirke.

Biskop JACOB MADSEN skrev efter sin Visitats i Gamtofte 1589 om Poul Enevoldsen, at han havde »et smuk sagte Tenor; bene docet [han prædiker godt].«
Poul Enevoldsen førte Kirkeregnskabet i Baag Herred for Regnskabsprovsten ELIAS EISENBERG og kaldes »Provstens Foged og Fuldmægtig«.

Han havde en poetisk Aare og digtede en Del Salmer, ligesom han ogsaa omarbejdede nogle ældre Salmer. Endvidere har han skrevet rimede Bordbønner og andre Bønner, nærmest for sine Børn.
En betydelig Del af hans aandelige Produktion er endnu bevaret i en haandskreven Bog, der findes i Det kongelige Bibliotek i København (Thott. Saml. 4° Nr. 1509).

Blandt hans Salmer findes ogsaa Davids 27. Salme "udsat paa Danske Rim under Velbaarne Jørgen Brockenhusis Naffn af P. E. Og siungis onder de Noder, som Konning Frederick d. andens Vise: Mit Haab oc Trøst oc all tillid etc. siungis met.« Salmen begynder saaledes: »Jesus mit Liuss [Lys] og Salighed«, og Versenes Begyndelsesbogstaver danner Navnet »JØRGEN BROCKENHUS«. JØRGEN BROCKENHUS var paa den Tid forlenet med Assens og Garmtofte Provsti, og Gamtofte Præsten var hans Fuldmægtig, hvilket forklarer den nævnte Salmes mærkelige Form; dennne Fremgangsmaade var dog dengang ret almindelig.
I Gamtofte Kirkes Kor fandtes tidligere et Epitafium over ham og hans 2 Formænd, nemlig hans Svigerfader ANDERS og dennes Fader JEPPE (JACOB) MAAS. Gravmælet bar følgende latinske (her på dansk gengivne) Indskrift:

I denne himmelske Bygning [Kirken] har vi: Jacob, Anders og Poul
Overgivet kristelig Lærdom til dem, som dyrker Kristus.
I denne nedgravede Hule skjuler vi: Jacob, Anders og Poul Vort jordiske Hylster.
Vi havde een Tro, og een Lærenorm,
Een Gravhøj skjuler vore tre Legemer.
Og sammen vil vi levende blive kaldt ud af de lukkede Urner.
Staa op, naar Englens Basun lyder.
Med Jubel skal vi glade henføres til Englenes Bolig.
Himlens Konge vil skænke os den sande Glæde.
Lad nu andre pines af Verdens bitre Bekymringer.
For os er Døden en sød Søvn og den rette Hvile.

Poul Enevoldsen ægtede 1586 sin Formands Datter: ANNA ANDERSDATTER (MAAS), * 1561, død 9. September 1620 (eller 1610). 11 Børn.

Poul blev gift med Anna Andersdatter Maas. Anna (datter af Anders Jepsen Maas) blev født i 1561; døde i 1610 eller 9 sep. 1620. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Købmand i Assens.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Borger i København.

Notater:

Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres:

HENRIK FUIREN (den Yngre). Borger i København, død 1631, begravet 16. November i den søndre Kirkegang i St. Nikolai Kirke, København.

Han fæstede 8. August 1619 et Gravsted i den søndre Kirkegang i St. Nikolai Kirke; her begravedes hans første Hustru 8. August 1619, han selv 16. November 1631, samt VILLUM FUIRENs 2 Børn 26. November 1634 og 2. August 1644.

1625 lod Henrik Fuiren opsætte et Epitafium i St. Nikolai Kirke med følgende Indskrift: »Anno 1625 Henrich Fuiren der Junger hat dies Epitaphium Sehlichen Agnete Wilhelms Tochtern, so den 8. Aug. Anno 1619 im Herren entschlaffen, wie auch den anwesenden Kirstina Peters tochtern seinen lieben hausfrawen vnd dero lieben Kindern In besondern Ehren auffrichten lassen, der Auch selbst in Gott verscheiden den 12 Novembr. 1631.«

Hans første Hustru var: AGNETE WILLUMSDATTER, død 1619, begravet 8. August i Gravstedet i St. Nikolai Kirke i København.

Gift 2. gang med KRISTINA PETERSDATTER. -

Henrik blev gift med Agnete Willumsdatter. Agnete døde i aug. 1619 i Sct. Nikolai, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Dansk diplomat. Dr. med. og Dr. jur.

Notater:

Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres:

JONAS CHARISIUS, * 1571 i Nykøbing F., død 1619. - Dansk Diplomat, der som Statsmand af borgerlig Stand indtager en Særstilling i sin Samtid. - Dr. med. og Dr. jur.

Han fik muligvis Hjælp til sine Studier af Stedfaderen, Borgmester i Nykøbing F. POUL ABRAHAMSEN, der aabenbart var en velhavende Mand. Allerede som 18aarig lod Jonas Charisius sig 1589 immatrikulere ved Universitetet i Padua og studerede her - formodentlig især Medicin - indtil Slutningen af 1594 eller Begyndelsen af 1595. Han optraadte her flere Gange som Forhandler paa Studenternes Vegne. 1595 blev han immatrikuleret ved Universitetet i Heidelberg og skal desuden have opholdt sig i Nederlandene, England og Frankrig, sidstnævnte Sted er han muligvis blevet Dr. med.; 1603 tog han juridisk Doktorgrad ved Københavns Universitet.

1598 blev han ansat som »Forvandt« (Sekretær) i Christian IV's tyske Kancelli; hele sit Liv forblev Jonas Charisius i sin Stilling i Tyske Kancelli, og han blev en af dette Kancellis mest benyttede Embedsmænd, baade ved Udarbejdelsen af Statsakter (især latinske) og som »Orator« over for fremmede Gesandter og fremmede Hoffer, samtidig med at han knyttedes til Kongen som »kongelig Raad« eller »Hofraad« - 1600 findes han desuden betegnet som »Dronningens Raad«. I 1599 ledsagede han CHRISTIAN IV paa den berømte Sørejse forbi Nordkap, hvorom han fortæller i en endnu bevaret Dagbog, og paa hvilken han gjorde forskellige botaniske Iagttagelser. Marts 1600 ledsagede han Kansler CHR. FRIIS paa dennes Rejse til Emden, hvor de forhandlede med Dronning Elisabeths Udsending om Englands Ret til at drive Handel og Fiskeri under Norge og Island, og det er sandsynligt, at han er Forfatter af den »Discursus historicuS«, som i den Anledning udarbejdedes fra dansk Side. 1602 ledsagede han Rigsraad MANDERUP PARSBERG og Kansler ARILD HUITFELDT paa en Sendelse til Bremen angaaende samme Tvist. Det var handelspolitiske Spørgsmaal, som her kom til at beskæftige Jonas Charisius, og de i Rigsarkivet i København opbevarede Skrivelser fra hans Haand bærer Vidne om, med hvor stor Interesse han omfattede saadanne Spørgsmaal, og hvor stor Betydning han tillagde Handelens og Industriens Udvikling. Da Kongen i Februar 1604 sammenkaldte Borgmestre og Købmænd fra de nørrejyske og fynske Byer til Møde i henholdsvis Horsens og Bogense for med hans Befuldmægtigede at overveje Midlerne til at fremme dansk Handel og Haandværk, stod Jonas Charisius maaske bag; han fik i alt Fald Fuldmagt til at føre Forhandlingerne paa Kongens Vegne i Horsens, og det har sikkert været ham en Skuffelse, at Møderne - maaske paa Grund af Adelens Modstand - ikke blev til noget. Paa et andet Felt toges Jonas Charisius's Evner og Kundskaber i Brug i 1606, da han var Regeringens Aktor i Sagen mod Jesuiten LAURITZ NIELSEN (»KLOSTERLASSE«). Samme Aar ledsagede han CHRISTIAN IV til England, hvorfra han fulgte GERT RANTZAU paa en Sendelse til Nederlandene; 1607-08 var han, sammen" med Rigsraad JACOB ULFELDT, atter i Nederlandene; deres Hverv angik Christian IV's Mægling mellem Nederlandene og Spanien, men Jonas Charisius havde tillige faaet den Opgave at se at faa hollandske Haandværkere og Købmænd til at udvandre til Danmark; desuden skulde han opkøbe Malerier og Musikinstrumenter. Kort efter Hjemkomsten viste Kongen ham sin Tillid ved at sende ham i en hemmelig Mission til den tyske Kejser, hos hvem han paa den danske Konges og den gottorpske Hertugs Vegne udvirkede, at PrimogeniturRetten anerkendtes for Hertugdømmernes Vedkommende til Forhindring af fremtidige yderligere Delinger af disse Landsdele. Hans Rejse til England 1610 drejede sig vistnok især om Forholdet til Sverige; 1611 virkede han samme Sted for et Ægteskab mellem Kurfyrst FREDERIK V af Pfalz og den engelske Konge JAKOB I's Datter ELISABET (CHRISTIAN IV's Søsterdatter), og han fandt her en særdeles god Modtagelse hos den engelske Konge. 1612 var han med den senere Rigsraad ANDERS SINKLAR i Holland og England for at skaffe Danmark Hjælpetropper til Krigen mod Sverige (Kalmarkrigen 1611-13). 1613 ledsagede han JACOB ULFELDT paa hans Sendefærd til Spanien, hvor de klagede over spanske Piraters Plyndringer i Nordsøen samt forhandlede om Handelen mellem Spanien og Danmark-Norge, uden at der dog blev afsluttet nogen Traktat. Efter Hjemkomsten tog han aktiv Del i Oprettelsen af det første dansk-ostindiske Kompagni (1616), og Januar 1618 sendtes han til Nederlandene, hvor han fra sine tidligere Ophold havde gode Forbindelser, for at faa Hollænderne til at stille sig velvilligt over for Kompagniets Handel og for at virke for en Tilnærmelse mellem Nederlandene og Danmark. Fra Holland gik han til England, hvor hans Hovedopgave var at hævde den danske Konges Højhedsret over Spitsbergen og klage over Skotternes Handel paa Færøerne. I August 1618 var han i Verden for at forhandle om Hertug FREDERIKS Valg til Ærkebiskop i Bremen, Verden og Osnabrück Stifter. I Begyndelsen af 1619 virkede han - i Forbindelse med Christian IV's Planer om at oprette en dansk Klædevareindustri - i Holland og Vesttyskland for at faa Silke-, Uld-, Bomulds- og Linnedvævere til at drage til Danmark; derfra drog han i Marts samme Aar paa en Sendelse til England; paa Hjemrejsen derfra forhandlede han i Bremen om en Overenskomst med Gottorp i Spørgsmaalet om de tyske Stifter, men hindredes i at fortsætte disse Forhandlinger af en pestagtig Sygdom, som samme Aar afbrød den virksomme Mands Liv, endnu før han var fyldt 50 Aar.

Død 30. November 1619 i Roskilde, begravet sst. I Roskilde Domkirke rejstes et Marmormonument over ham, og et Portræt af ham findes i Christian IV's Kapel sst. "

Gift 1602 med ANNA PEDERSDATTER, * 1586 i Flensborg, død Juni 1633, begravet i Roskilde. Universitetsprogram over hende 15. Juni 1633.

Jonas blev gift med Anna Pedersdatter. Anna (datter af Peder Sørensen og Drude Tor Smede) blev født i 1586 i Flensborg (Nikolaj?); døde i jun. 1633 i Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]