Laurids Sørensen Barfod

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: VIII,20, men er egentlig IX, generation

Notater:

(VIII,20, men hører altså egentlig til IX generation) Tog sin mormors efternavn Barfod (Gertrud Lauritsdatter Barfod VII,4), idet dog hans morfar, pastor Jørgen Jørgensen til Grimstrup, også havde antaget sin kones efternavn: Barfod. Født ca. 1607 og blev student fra Ribe i 1624. Den 18. maj 1631 blev han indskrevet ved universitetet i Leyden. Han blev hurtigt personel kapellan i Lydom og Lønne og i 1634 sognepræst hér, men allerede samme år var det så ulykkeligt, at hans præstegård brændte,hvorfor der blev lovet ham hjælp fra de mest formuende kirker i Ribe stift. I 1641 var der en stor stormflod og floden gik over sine bredder og medtog meget hø fra en del Lønneboere og også fra præstens marker, "og samme hø flød hen i store hobetal, og de så, at høet landede norden for Landsø (på Nebels jord), og Peder Adsersens og Mikkel Sørensens folk strøede samme hø på det jordsmål, der nordøst for, på de åsteder, hvor der ikke er avlet hø nu i år". De pågældende bønder dømtes da også på tinge for at have "gjort uret". I 1649 dømtes præsten til gengæld for injurier, idet han til en bonde havde sagt, at dennes far i 14 år havde frarøvet ham et stykke eng. I 1650 ses det, at Hr. Laurits havde 150 rdl. til gode hos sin kollega i Lunde, og samme år lod han læse et kongebrev af 8/12 1649, hvorved han, fordi "agermarken i hans annex Lønne med skadelig sandløb moxen (næsten) er overløben og fordærvet, så hans tiende derover dagligen forringes", da fik han overdraget for sig og sine arvinger den halve kongetiende af Nebel sogn og resten ved fæsteledighed, således som allerede Christian IV havde skænket ham. Han døde 1653 og efterlod enken Anne Jensdatter med 7 børn, der stævnedes til at betale en ham påhvilende gæld på 5 sletdaler. Interessant er det iøvrigt, at præstegården, som Laurits Barfod havde bygget, i hans efterfølgers tid blev synet, og her ser vi at hovedhuset, Salshuset, var på 17 fag á 6 mark og det havde en lille kvist på 2 fag til 2 rdl.. Laden havde 24 fag á 1 daler, og der var 14 fag småhuse vesten i gården á 2 mark. D.v.s. en præstegård på ca. 50 daler, hvilket svarer til de andre på egnen (Kærgård birks Tingbog og Oluf Nielsen: Hist. Efterretn. om Malt herred, 1870 side 141, Vester Horne herreds Tingbog, H.H. Fussing i Pers. hist. Tidsskrift 1944).

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Jensdatter Spandet. Anne døde efter ER 1653. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Maren Barfod
2. Anne Barfod
3. Jens Lauritsen Barfod blev født cirka 1643; døde den 9 maj 1688.
4. Ellen Barfod
5. Peder Barfod
6. Margrethe Barfod døde den 28 okt 1723 i Sønderris, Guldager sogn, Skads herred.
7. Christen Barfod

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst i Brørup sogn

Søren blev gift med Kirstine Jørgensdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Hendes far pastor Jørgen Jørgensen til Grimstrup havde antaget sin kones efternavn Gertrud Lauritsdatter Barfod (VII,4), og hendes søn Laurits Sørensen Barfod antog det således også (VIII,20, men er egentlig IX. generation).

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst til Grimstrup

Notater:

Antog sammen med en af sønnerne Barfod-navnet.

Jørgen blev gift med Gertrud Lauritsdatter Barfod. Gertrud (datter af Laurits Barfod og Anne) blev født cirka 1560; døde den 1 nov. 1641. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VII,4

Notater:

(VII,4) Hendes mand og en af sønnerne tog Barfod-navnet. De tre, der ikke tog navnet hed: Jørgen Jørgensen Grimstrup, Kirstine Jørgensdatter og Anna Jørgensdatter. Kirstine bliver dog gift med pastor Søren Pedersen i Brørup sogn, og de fik en søn, Laurids Sørensen Barfod (VIII,20, men ER egentlig IX generation) der også bliver præst.

Der har muligvis været en femte, Lene Jørgensdatter, der blev gift med Jens Buch i Nagbøl 12/6 1608.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VI,1
• Beskæftigelse: 1574; Godsejer, herredsfoged

Notater:

SLÆGTEN I NEBEL SOGN
Nørre Nebel er stærkt knyttet til Barfod-slægten og denne var fremtrædende i sognet endnu i 1500-tallet. Det var en tid, hvor gårdene som nævnt efter Grevens Fejde og den påfølgende reformation var overtaget af kronen. Sognets beboere levede da under et fællseskab, når jorden skulle dyrkes. Det vil sige, at de nok ejede jorden, men at agerjorden var fordelt i lange, smalle strimler spredt rundt mellem andre gårdes jorder, der lå på lignende måde på byens marker, og der kunne tilmed også ligge nogle strimler på andre byers marker. I landsbyen måtte man rette sig efter de engang fastsatte bestemmelser, der kaldes "Viden" og dyrkningen blev da vedtaget på et grandestævne, og når der bestemtes omrebning, måtte man finde sig i, at få sine agre eller lodder tildelt helt andre steder end før. Nørre Nebel var i fællesskab med Præstbøl, Hundhale og Bolkær som det største fællesskab i Vester herred. Vi har ikke tal for det før end i 1688, men da omfattede fællesskabet 23 gårde med 288 tønder land og 103 tønder hartkorn. En enkelt gård i Nørre Nebel kunne således have sine agre fordelt på mellem 70 og 80 forskellige steder. Hver ager kunne endvidere være afmærket med sten for at naboen ikke skulle pløje ind på ens jord. Til gengæld var de udyrkede arealer, heder, moser, grønninger i fuldkommen fællesskab og de var værdifulde for kvæget i overdrift. Her var ingen lodder, som nogen kunne kalde sin egen. Dette fællesskab kunne dog have sine vanskeligheder, som f.eks. når nærliggende byer udvidede sig ind på dette overdrev. Således var det mellem Lønne og Nebel sogne, da sandflugten engang ødelagde store arealer i Lønne så mange blev drevet fra hus og hjem. Derfor kan det vel forklares, at de søgte at finde erstatning ved at bevæge sig mod øst ind på Nebels område, hvilket bl.a. i 1597 førte til en sag mellem de to byer (H. K. Kristensen: Nørre Nebel by og Lydom sogne, 1958, side 80-86).

(VI,1) Laurits Barfod, Jens Barfods ældste søn, overtog Storgården. Han var tingsvidne i 1564 på Vester herreds ting og anvendte her sit adelige våben ved beseglingen, og den 28. maj 1573 fik han som herredsskriver kongeligt brev på at være fri for landgilde og ægt af sin gård så længe han var herredsskriver. Det må vel være følt af ham som en art oprejsning for ham fra den tort hans far havde måttet lide efter Grevefejden. I 1574 er han endog midlertidig herredsfoged og endvidere fæstede han kongetienden af Nebel sogn, hvorfor han skulle betale et bestemt antal tønder korn i afgift. I 1579 fik han desuden lov til i stedet for at køre lange veje med kornet at betale en gl. daler for hver tønde, og hvor meget det drejede sig om, ser vi i 1584, da forpagtningsafgiften var 5 ørte rug og 12 ørte byg (der gik 24 ørtug på en mark). Endnu i 1800-tallet kunne man se hans navnetræk på skelpælene ude i engene. Laurits Barfod var en stor mand på egnen og vel den fornemste i sognet, så han kunne tillade sig at have den fornemste plads i kirken. I 1576 udsmykkes kirkestolene her med fint træskærerarbejde af Mikkel Tuesen som efterlignede de fine arkantusblade, som han havde set i Ribe. En moderne museumsmand har vurderet hans kunst således: "netop hans snitværker giver en forestilling om hvorledes bondekunstnerens grove hånd har behandlet det fine bladværk. Det bliver kantet og fladt, tungt og gnidret, men alligevel er der en sprælsk opfindsomhed i de idelige variationer af bladslyngene". Der var ikke to stole, som var ens, og foruden bladværker har han også lavet indskrifter, som på den stol, han lavede til Laurits Barfod. Her satte han denne indskrift efter oldtidsdigteren Virgil(???): "Discite justiciam moniti et non temnere Christum - 76", hvilket betyder "Lad Eder påminde, lær retfærdighed og foragt ikke Kristus 1576". Desuden fik stolen indskåret det fædrene våben. Og mens Laurits Barfods stol var den øverste til højre, så var hans kones stol den øverste til venstre i kirken, og her blev der skåret følgende: "Anne Lavrits Kvon, Anno 1576". Ingen skulle være i tvivl om, hvem der var de fornemste på egnen. De øvrige familiemedlemmer fik da plads nedefter efter hartkorn og længste giftermål (Jyske Registre d. 22/5 1573, Kancelliets Brevbøger d. 15/5 1579, og H. K. Kristensen side 35). Også i koret findes et par stole med Barfodvåben og indskrift. Laurits Barfod må være død omkring 1585 og hans kone Anne fik i 1605, efter en søns død, Nebel kongetiende i fæste. De fik syv børn (VII,1-6+25), af hvilke de to ældste, Niels og Claus, der blev præster, omtales i kap. 4 ligesom søsteren Gertrud, som giftede sig med en præst. Efter Laurits Barfods død arvede broderen Peder Barfod (VI,3) Sædding Storgård.

Laurits blev gift med Anne. Anne døde i Efter 1605. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Får 6 børn.