Niels Barfod

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Kæmner, rådmand, skipper, købmand, brygger
• Referencenummer: VI,4

Notater:

BORGERE I ÅLBORG OG HELSINGØR
Der var - som nævnt - andre medlemmer af slægten Barfod, der søgte deres lykke i byerne, hvor man via købmandsskab eller andet erhverv kunne tjene sig op blandt den velhavende del af befolkningen. Når det har været vanskeligt at følge slægten på landet, bliver det ikke lettere i byerne. Mens man på landet kunne finde personer i forbindelse med retstrætter om landbrugsjorden, har vi blot i byerne mønstringsruller eller andre samlede lister ar holde os til. Desuden må det erindres, at der var både et stort børnetal og et stort antal dødsfald i 1500-tallet. Selvom fødselsprocenten var stor og selvom 10 børn var ganske almindeligt, så gjorde de uhygiejniske forhold og det manglende kendskab til smittekilder, at epidemier som pest, tyfus eller dysenteri kunne gøre et voldsomt indhug i familierne. Især blev byerne ramt af pesten, og deres indbyggerantal kunne blive decimeret. Derfor finder vi ikke nogen stigning i Danmarks befolkningsantal i 1500-tallet. Med andre ord, når vi finder en Barfod med blot et barn, så må vi regne med at enten er alle de ni andre døde eller de børn, der har overlevet, har ikke sat sig spor i de kilder vi kan øse af. Tilmed kan netop disse børn være fædre til nogle personer, hvis afstamning vi ikke kan finde. Dette er en årsag til, at vi kan finde slægtsmedlemmer, hvis tilhørsforhold det er vanskeligt at fastslå. Vi har navnet, men får ikke noget at vide om familieforholdene før vi når så langt op i tiden at der er bevaret kirkebøger og folketællinger. Der kan dog næppe være tvivl om, at én der bærer navnet Barfod eller Barfoed på denne tid hører til slægten.

(VI,4) Niels Barfod er født i Ålborg, hvor hans far Claus Knudsen Barfod (V,3) sandsynligvis boede (og ikke længere i Nørre Nebel). Som voksen flyttede han til Helsingør, hvor han den 24/3 1572 fik borgerskab. I 1580 gav han 12 mark i skat, og i 1581 omtales han som kæmner og aflagde regnskab for byens indtægter. Han må åbenbart være faldet godt til i byen og tjent gode penge for i 1582, 1583 og 1584 gav han hvert år 16 mark i skat, hvilket er en del i betragtning af, at den højeste skat en enkelt person i disse år gav i byen var 36 mark. I 1583 nævnes han i en mønstringsrulle over borgerskabet, hvor det angives at han "førte slagsværd", og året efter den 4. maj 1584 blev han rådmand. Han var en energisk mand, der både var skipper, købmand og brygger. Ved et skifte den 30/1 1584 mellem ham og steddatteren, Marine Johansdatter, beholdt han 2 boder i norge og desuden omtales hovedgården, den ny husbygning nede mod stranden og to haver, den ene på Sanden og den anden på Sletten på byens grund. I 1585 solgte han til sin nabo tolderen Frederik Leyl to bindinger af sin gård med tilhørende grund. Han har ejet hjørnegården Færgestræde-Stengade og foretaget tilbygninger hér, hvorfor den også kaldtes Niels Barfods gård. Han døde i maj 1592. Han var gift første gang med Kirstine Knudsdatter, der var enke efter Johan Butzen, som døde 1579, og anden gang var han gift med Marine Jørgensdatter, hvis forældre var Margrethe Willumsdatter og borgmester i Helsingør 1578-98 Jørgen Maer. Efter Niels Barfods død blev hun gift igen med Herman Rose (Kancelliets Brevbøger 1584-85, L. Pedersen: Helsingør i Sundtoldtiden, Kbhvn 1926 side 423 og 434, Helsingørs Embeds- og Bestillingsmænd ved V. Hostrup Schultz, Kbhvn 1904).

Niels blev gift med Kirstine Knudsdatter efter ER 1579. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Marine Jørgensdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: V,3
• Beskæftigelse: 1554; Godsejer

Notater:

(V,3) Claus Barfod var mere heldig, da han ikke under Grevens Fejde var kommet på bøndernes side. og han forbrød derfor ikke sit gods som de øvrige. Årsagen var, at han havde "tjent til hove i den tid sidste opløb var i Nørre Jylland i Skipper Klements tid". Det har nok skabt nogen misstemning, for han blev nemlig af Peder Skriver i Sønderho anklaget for at have taget mere gods, end han havde før fejden. I 1554 udgik der således en kgl. befaling til Palle Bang, Thomas Stygge og Otto Clausen på Nørholm, foruden 4 bønder, nemlig Chr. Persen og Oluf Christensen i Nebel, Jørgen Tøssen i Dybvad og Dennis i Sædding om at undersøge sagen. Desværre ved vi ikke noget om, hvilket gods Claus Barfod ejede (Ravsnholt: Fra Vester og Nørre Horne Herreder, side 15-16 og Kancelliets Brevbøger 1554). Hvem han var gift med, ved vi ikke, men han har formentlig haft tre børn VI,4-6. Han har sandsynligvis boet i Ålborg; hér er i hvert fald hans ældste søn født.

Claus blev gift med Ukendt navn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Har formentlig tre børn (VI,4-6).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IV,2
• Beskæftigelse: 1494; Godsejer, herredsfoged

Notater:

(IV,5) Sandsynligvis Jens's ældste søn, da han arver Sædding Storgård efter sin far. Den 13/3 1493 forpligtede han sig skriftligt til for sig og sine efterkommere på storgården at give 4 skilling til leje af en eng i Bolkjær til Ribe kapitel. I 1494 og 1502 nævnes han som tingholder eller herredsfoged i Vester herred. Vi kender desværre ikke hans kone, men han havde fem børn (V,1-5) (De ældste archivreg. III d. 13/3 1493, 1494 og 1502).

Knud blev gift med Anna. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Teori. Får fem børn.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: III,3
• Beskæftigelse: 13 apr. 1455; Væbner, storbonde

Notater:

(III,3) Vi kender heller ikke meget til Jens Barfod, men vi ved da, at han den 13. april 1455, den første søndag efter Påaske, blev adlet af kong Christian I. Adelsdiplomet lyder således:
Wii Christiern med Guds Naade Dannemarckis, Norgis, Wendes oc Gottes Koning, Grefve udj Oldenborg oc Delmenhorst, Gør witterligh alle Mend, som nu er oc komme skal, at Vj for Vor Elskel: Clerch og Tienners Hr. Tyge Terkelsen Cannick i Ribe Bøn skyld, saa oc for Troskab oc villig Tieniste, som denne brefwiiser Jens Barfoed i Seddinge forn. Hr. Tyges Svoger oc hans rette Egtebørn oc Afkomme oss oc Vore Arfwinger oc Effterkommere Konger i Danmarck oc Riget hereffter troligen giøre oc beviise maa, hafve undt oc gifvet, oc under oc gifver med dette Vort obne Bref forn. Jens Barfoed oc hans rette egte Børn oc Afkom Frihed oc Frelse, som andre Ridder oc Svenne udi i vort Rige Danmarck hafve med Skiold oc Hielm til evig Tid, som er en bar Foed j et blaat Feldt i Skiolden oc tu Bøffel Horn hvide oc blaa ofver Kors paa Hielmen effter di som her malet staar, oc Vor oc Cronens Rettighed u forsømmet paa vort fri Bondegods oc Kiøbstad Gods, Thi forbyde Vj alle ihvo de helst ere eller være kunde oc særdeles Fogder oc Embedsmend forskrefne Jens Barfod eller hans rette Egte Barn oc Afkom derudj at hindre eller hindre lade, med Magt que eller u forrette j nogen Maade, under Vor Kongl: Hefn oc Vrede. Datum in Castro Hafniensi, domenica quasimodo geniti Anno Domini Millesimo quadringentisimo quinquagesimo quinto.
Vi ser, at han ligesom sin halvbror Markvard får sit våben i farver efter sin mors slægt, Brok, der har en sølvspids på et blåt felt, idet Jens får sit våben med en sølvfod i et blåt felt. På grundlag af diplomets ordlyd kan man antage, at Jens Barfod i 1455 har ejet Sæddinge Storgård i Vester Horne herred, Nørre Nebel sogn; i 1460 var han svend for Otto Nielsen Rosenkrantz og den 30. september 1486 mageskiftede han med Vor Frue domkirke og kapitel i Ribe "5 læs eng i Bolkjær, som ligger vesten for Peder Ebbesens og østen for Jep Nielsens i forannævnte Nebel, hvor de nu bor, og det bol på bjerget ved den nordre ende, som jeg til denne tid har givet skyld af til forannævnte kapitel". Samme år (1486) nævnes han også som vidne på Vester herreds ting. Han må være død før 1493, da hans søn nævnes i forbindelse med de ovennævnte enge. I sognet var Sædding Storgård naturligvis den fornemste, hvor adelsmanden residerede, men i denne sidste del af middelalderen var iøvrigt de fleste gårde i byen beboet af selvejere. Desværre har vi ikke nogle eksakte tal fra Jens Barfods tid, men et par hundrede år senere i 1661 var der 28 gårde og 6 huse med ialt ca. 265 indbyggere. På den tid er der ikke flere medlemmer af slægten på storgården, der i 1660 blev delt i to gårde. Gården ligger der endnu, lige udenfor Nørre Nebel, men bygningerne er helt nye og man kan stadig med rette kalde den for en storgård. Jens Barfod har sikkert både dyrket jorden og handlet med korn og kvæg, men han har også som væbner været nødt til i rustning, hjelm og med håndvåben at deltage i kongens krigstogter, når denne bød det. Af adelsdiplomet fremgår det endvidere, at Jens Barfod var svoger til kannik i Ribe Tyge Terkildsen, der samme år, den 16. august 1455, fik et kanonikat i Viborg, og muligvis har været søn af den Terkil Pedersen i Føvling, der i 1432 skødede noget gods til Esge Jensen Brok af Essendrop med Albert Barfod som vidne. Forbindelsen videre fra Tyge Terkildsen til kongen kan tænkes at være gået gennem ærkedegnen i Ribe Claus Kristjernsen Frille, der var halvbror til den formående rigsråd Eggert Frille, og det er da heller ikke usandsynligt, at sagnet taler sands, når det fortæller, at Jens Barfod havde lånt kongen nogle penge og at dette forhold var en medvirkende årsag til adelsdiplomet (Rep. Dipl. 30/9 1486, Klevenfeldts saml. I nr. 16 for Jens Barfod og desuden omtales her adelsbreve for Jens Jensen Fredberg 1451 efter biskop Jens af Århus bøn, 1455 for Niels Knutsen for Jørgen Lauresens skyld og 1457 Peter Jensen for Ivan Bryssels skyld. Jens Barfods adelsbrev i Regesta II bd. I nr 5966 d. 13/4 1455 og i Danske Saml. I, 119 samt hos Klevenfeldt). Har i hvert tilfælde to sønner.
Vedr. arv, se under Anne Barfod (søsteren) og Erik Vesteni. Om alt dette har "Ærbødigst" (Viggo Barfoed, XVI,105) digtet således:

1) Stamfar Jens fra Nørre Nebel har, om krøniken er sand, lånt en farlig hoben penge til den første Christian, som kvittered ved at gøre gamle Jens til adelsmand 2) For Jens Barfoed tjente grunker hver gang han med næveklask solgte stude - men de penge tabte efterslægten rask. Samme vej gik adelsskabet, der gik også af i vask. 3) Slægten spredtes over helelandet, rundt i øst og vest. Præster blev de næsten alle, skåret over samme læst. Mange børn og ingen penge. Det er skæbnen for en præst.

Jens blev gift med Datter af Terkil Pedersen (formentlig). [Gruppeskema] [Familietavle]