Friderich Wilhelm Barfod

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Musiker, organist, musketer
• Referencenummer: XI,144(eller 147?)
• Konfirmation: 1754, 15 år gammel

Notater:

(XI,144 (eller 147),der er nogen uoverensstemmelse mellem numrene i Barfod-Sagaen og "19 generationer" se side 235 i bogen). Denne gren kom egentlig fra Sjælland og er omtalt i kapitel 6 side 65. Frideric Barfod skal have været musiker. Han angives ved sine børns fødsel som hhv. piber (1775) og musketer, og kom sandsynligvis til Odense (ca. 1780), hvor han blev organist. Da han i 1775 i Nibe udlægges som barnefader for Anne Dorothea Jensdatters søn Jens, benævnes han "Friedrich Wilhelm Barfoed, daværende Musicant her i Byen".

Friderich blev gift med Anne Marie Brandt den 17 jun. 1773 i Viborg. Anne (datter af Claus Mathias Johannsen Brandt og Maren Jakobsdatter) blev født den 10 maj 1739 i Assens; døde den 19 feb. 1830 i Assens. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. N.N. Barfod blev født i ca. 1772; blev begravet den 30 dec. 1775 i Viborg Domsogn.
2. Anne Marie Christine Barfod blev døbt den 10 feb. 1775 i Viborg, garnisonsregimentet.
3. Karen Marie Barfod blev født den 6 aug. 1776 i Viborg Søndre; blev begravet den 30 dec. 1775 i Viborg Domsogn.
4. Peter Christian Mathias Barfod blev født den 21 jul. 1776 i Viborg; døde den 20 jun. 1828 i Nykøbing Falster.
5. Maren Christine Barfod blev født i ca. 1779; døde i efter 1787.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Dorothea Jensdatter. Anne blev født i 1752 i Ålborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Jens Friderichsen Wilhelm Barfod blev døbt den 5 nov. 1775 i Nibe, Hornum h. Ålborg amt; døde den 22 juni 1831 i Ålborg, Vor Frue.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,23
• Beskæftigelse: 1731; Sognedegn i Søndersted og Ondløse menighed

Notater:

(X,23) I kirkebogen står, at den 3/5 1731 "blev studiosus Knud Ibsen Barfod indsat til at være sognedegn for Søndersted og Ondløse menigheder" kaldet af Henrik Bornemann til Mørkegaard. Han har været gift, men vi kender blot hendes navn som Madam Barfoed, idet hun ofte i årene 1746 til 1749 bærer et barn til dåben. Desværre mangler der oplysningere i kirkebogen fra 1735 til 1745, men vi ved da, at Knud Barfod døde tidligt (1746). De havde i hvert tilfælde to børn.

Knud blev gift med Margrethe Elisabeth Junge. Margrethe døde den 27 apr. 1797 i Undløse, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fra 1746 til 1749 bærer hun ofte et bar til dåben, men er kun omtalt som Madam Barfoed.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst, lærer
• Referencenummer: IX,8

Notater:

(IX,8) Han blev født i 1645 og gik sammen med sin ældre bror i Ribe Latinskole, og han nævnes i de samme klasser som broderen i 1653, 1654 og 1657. I 1658 var han ved Københavns Universitet som student fra Ribe og med Dr. Olaus Borrichius som vejleder. Han blev teologisk kandidat den 1/8 1671, og derefter var han huslærer indtil han den 10/10 1676 aflagde ed som hører (lærer) ved Ribe Skole. Endelig i 1683 blev han residerende kapellan til Vigerslev og Veflinge på Fyn, og den 15/9 noteres det: "Blev læst Iberi Canuti Barfodij skriftlig begæring, at såsom han sin attestats og dimiss i original har tabt på rejsen, han dog sit Testamonium Academicum publicum måtte forundes, hvilket blev bevilget, efterdi det hans skriftlig attest med højeste ed bekræftes". Det har nok været en temmelig slukøret Ib Barfod, der mødte op efter at have sløset sine vigtigste dokumenter bort. Han blev i 1684 gift med Sophie Amalie Nim (se under hendes biografi). Ib Barfod boede i Farstrup i Vigerslev og var endnu engang uheldig, da han lastede en fordrukken herremand for hans drukkenskab. Denne huggede nemlig i en rus spidsen af Hr. Ibs næse. Han døde af en smitsom sygdom og blev begravet i 1705. Af deres syv børn (X,17-23) blev fire gejstlige, mens de tre ældste flyttede til Lolland (Oplysninger fra Cand. mag. Arne Jensen Knudby).

Ib blev gift med Sophie Amalie Nim cirka 1684 i Han var da 40 år og hun 16. Sophie (datter af Anders Frederiksen Nim) blev født cirka 1668; blev begravet den 18 feb. 1743 i Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præstekone, jordemoder i Odense

Notater:

Datter af herredsfogden i Lunde herred, Anders Frederiksen Nim, der tillige var birkedommer ved Næsbyhoved birk og hospitalsforstander i Odens. Som 12-årig blev hun gift med sognepræsten til Allesø, den da 61-årige Carl Pedersen. Han døde imidlertid efter et par år, og hun blev nu som 16-årig gift med Ib Barfod. Af deres syv børn blev fire gejstlige, de tre øvrige flyttede til Lolland. Efter hans død i 1705 levede hun som enke i yderste fattigdom og måtte lade børnene gå rundt i sognet for at tigge. Hvor lang tid det varede, vides ikke, men på et tidspunkt fik hun hjælp af stiftamtmand Christopher Sehesteds kone Charlotte Amalie Gersdorff på Nørslevgård, idet denne tog sig af sønnen Anders. Siden blev hun dog jordemoder i Odense, og hér blev hun begravet i 1743.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: VIII,6

Notater:

(VIII,6) Født ca. 1610 og blev indskrevet på Københavns Universitet den 21/4 1631 som student fra "Gymn. Otthon" d.v.s. fra Odense Katedralskole og hans præceptor hed mester Jacob Matthæus. Han fik sammen med 14 andre at vide, at de måtte lægge sig mere efter latin og græsk, hvis de ville have "mensani region" (fri kost, kommunitet). Han har tilsyneladende allerede i 1638 været kapellan hos sin far i Sneum, hvem han efterfulgte som præst i 1641, men han havde samme år inden faderens død en strid med forældrene, der ikke ville give deres samtykke til hans ægteskab. Han har tilsyneladende været noget enerådig og vel også lidt vidtløftig. Han var gift første gang med Maren og anden gang med Mette, der endnu levede 12. januar 1657, men døde under den store hærgende pest i 1659. Hans tredje kone var Anne Søfrensdatter Ravnsø, hvis far var sognepræsten til Ravnsø Søren Lambertsen. I 1641 fik han tingsvidne på, at præstegården i årene 1634-37 havde været plaget af "gespenst og spøgelse", og samme år overtog han gården i Sæddinge fra Laurits Barfod (VIII,9) mod at han skulle underholde dennes forældre (VII,5) for 10 rdl. årligt, som Laurits skulle betale. I 1649 var han i strid med præsten i Bramminge om noget husmandshoveri af Tømmerby, og vidner erklærede, at de i 50 år havde hovet til Sneum præstegård. Hans søsterdatter (datter af Anne, VIII,4) og myndling Karen Nielsdatter klagede i 1653 over, at han ikke behandlede hende ordentligt. Krigshandlingerne under svenskekrigene 1657-60 ramte også egnen ved Sneum. Ikke mindst de polske "hjælpetropper" bragte alverdens ulykke, vold og sygdom med sig i deres jagt på landsbyernes fødemidler og værdier, så deres hærgen var næppe til at skelne fra svenskernes. Selv ikke Sneum præstegård gik ram forbi. Den 18/8 1663 tog Knud Barfod tingsvidne på, at han "i den forgangne bedrøvelige ufredstid meget og elendig var ruineret, så middel og formue uden en ganske ringe ting er spoleret og ham frateget, og besynderlig måtte han rømme fra polakkerne og andre og være fra hus og hjem noget nær en ganske sommer, og siden han kom hjem, faldt han med sine børn og hus udi stor sygdom, lå og rasede nogen tid hårdt angreben, så man ikke havde troet ham til livet, og hans korn en part ukastet og rådnet på jorden, og da han var kommet noget tilpas, så kom polakkerne igen og handlede ilde med ham, så han i elendig måde med sine små moderløse børn om natten, som enhver vel vitterligt er, måtte forløbe hus og hjem nogle dage, ja barfodet måtte han løbe mellem sine kirker, så han var en elendig mand, pløjede og såede ikke på det andet år". Det var hårdt i datiden, når både krige og sygdomme drog over egnen, og man forstår præstens jammer over forholdene. Han døde omkring 1671 (Personalhist. Tidsskrift 1944, H.H. Fussing: Oplysninger til dansk præstehistorie. Skads herreds Tingbog). Han havde fire børn IX,6-9 (formodentlig kun med sine to første koner, måske kun den første).

Knud blev gift med Maren. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Herredsfoged, birkedommer (se biografi)

Notater:

Herredsfoged i Lunde herred, birkedommer ved Næsbyhoved birk og hospitalsforstander i Odense.